De der tre ord ; Jeg elsker dig. Betyder så fandens meget, for det at elske, er virkelig en stor ting! Jeg har da altid troet jeg 100 procent vidste hvad det at elske det egentlig går ud på. For som lille, ja der elskede man jo sine forældre, og aaalle ens venner! Eller..? 
Det er først her hvor jeg er blevet ældre jeg har lært at skelne mellem hvornår man bare holder af nogen, og hvornår man elsker. Jeg tror endnu ikke jeg ved helt hvad det er at elske. Jeg tror heller aldrig jeg finder ud af det. For det er bare en for stor ting til at lille jeg ved det, men jeg er sikker på at jeg med tiden får et større indblik i det og endnu større viden og forståelse for det. 

"Den der elsker højest, er svagest"

Jeg sidder her i stearinlysenes skær, og elsker. Men egentligt vil jeg ikke elske, for når man elsker så er man sårbar, man er svag, og det vil jeg ikke være. Jeg vil være en løve, stærk og nærmest.. udødelig? Løver ved ikke hvad det er at elske. Men jeg vil jo heller ikke undvære det at elske. Jeg vil ikke undvære dem jeg elsker. Jeg vil ikke undvære dem jeg holder af.. jeg er afhængig.. Af kærlighed, venskab, af at være social, af at være elsket. 

Man kan ikke definere det at elske, man kan ikke sætte ord på det, og sige at når det føles sådan og sådan, ja så elsker man.. eller.. jeg kan ihvertfald ikke. Jeg elsker uden tvivl mine søskende, min familie, min bedsteveninde, min bedsteveninde.. min kæreste, ham holder jeg kun af.. endnu. og jeg er forelsket. Men jeg elsker ham ikke. Jeg er ikke i tvivl om at det med tiden vil komme. Men hvordan kan jeg sige at jeg elsker dem, jeg kan jo ikke sætte ord på det? -men jeg kan sætte følelsen på! 

Jeg tror det at man elsker, og man ved man er elsket er utrolig vigtigt for mennesket for at det føler det har en værdi.